Sir Alex Ferguson tror paa Milan
Når Champions-League finalen i fodbold mellem AC Milan og Liverpool om to uger bliver fløjtet af, bliver den græske hovedstad Athen fyldt med frustrerede og skuffede englænderne og jublende lykkelige italienere.
Sådan lyder spådommen for manager sir Alex Ferguson, der i spidsen for de nykårede engelske mestre fra Manchester United blev spillet baglæns ud af italienernes hjemmebane i returopgøret i Champions League-semifinalen.
- Jeg vil vædde på, at Milan vinder Champions League. Jeg er helt og aldeles sikker på det, siger Ferguson til The Sun.
Finalen mellem Milan og Liverpool er en regulær revanchekamp for finalen i 2005, da Liverpool med et fantastisk comeback vendte 0-3 til 3-3 og senere vandt efter straffespark. Vinder Milan i år, vil Ferguson drikke den flaske vin, Milan-træner Carlo Ancelotti gav ham efter semifinalen.
- Jeg sagde til Carlo, at der nu ikke var nogen måde, hvorpå han kunne undgå at vinde turneringen, men også at jeg først ville drikke vinen, når jeg ser ham løfte pokalen, siger Ferguson.
***
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home