CLFODBOLD.DK

En blog om UEFA Champions League redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

1.5.07

Alonso: Vi skal knuse deres midtbane

Liverpool slog Chelsea 2-0 på Anfield i januar, og midtbanespilleren Xabi Alonso er overbevist om, at holdet kan gøre det igen i aften, hvis de bremser Chelseas midtbane.

Liverpool er over de senere år et af de hold, der har kunnet volde ellers så suveræne Chelsea problemer, senest o Premier League i januar, hvor holdet vandtd 2-0 over Mourinhos tropper hjemme på Anfield. Og Xabi Alonso tror, klubben kan gøre det igen.

- Jeg mener ikke, Chelsea er så stærke, som de har været tidligere, men de er stadig et farligt hold, især på udebane. Kampen mod Valencia vandt de i de sværeste perioder, og derfor må vi afgøre det i 1. halvleg, siger Alonso til Sky Sports.

- Kampen på Anfield kommer til at stå på midtbanen. Hvis vi stopper deres opspil der, er vejen åben for os, men hvis de får mulighed for at spille, og får chancer for at angribe, får vi enorme problemer.

- Folk hylder Drogba og de andre Chelsea-angribere, men i mine øjne ligger faren på midtbanen. At stække spillere som Lampard, Essien og Makelele er vores mål. Uden deres indflydelse er de blå et andet hold, forklarer Xabi Alonso.

***