CLFODBOLD.DK

En blog om UEFA Champions League redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

27.5.07

Ajax sikrer CL-plads

Kenneth Perez og Ajax sikrede sig søndag adgang til næste sæsons Champions Leagues kvalifikation, da holdets slog AZ Alkmaar med 3-0. Samlet vandt Ajax 4-2.

Efter et 1-2-nederlag til AZ Alkmaar i den første playoff-kamp til Champions League-kvalifikation næste sæson var presset på hjemmeholdet fra Ajax i søndagens returopgør. Og Ajax, der havde Kenneth Perez med i kampens første 80 minutter, skuffede ikke hovedparten af de små 50.000 tilskuere på Amsterdam Arena, da holdet sejrede 3-0.

Dermed vandt Ajax opgøret med samlet 4-2. Det så ellers skidt ud for hjemmeholdet, som måtte gå til pausen med 0-0, men på tre gyldne minutter i anden halvleg fik Ajax vendt kampen. Johnny Heitinga og et selvmål fra Ryan Donk i henholdsvis det 54. og 57. minut bragte hjemmeholdet foran, før spanske Gabri lukkede kampen kort før tid, da AZ desperat jagtede en udligning.

***