Chelsea afviser uro
Chelsea må undvære den ukrainske angriber Andrej Sjevtjenko i tirsdagens Champions League-semifinale i Liverpool. Chelsea afviser uro.
Chelseas ukrainske stjerneangriber Andrej Sjevtjenko blev under søndagens træning skadet i lysken, og han tog ikke med holdkammeraterne, der tirsdag aften spiller Champions League-semifinale i Liverpool.
Det gav straks anledning til pressespekulationer om fornyet uro omkring Andrej Sjevtjenko, som Chelsea hurtigt følte sig nødsaget til at dementere.
- I modsætning til mediehistorier denne morgen, har Andrej Sjevtjenko ikke nægtet at tage med holdet til Liverpool. Han blev skadet under søndagens træning, og det blev besluttet, at han ikke blev klar til at spille mod Liverpool, og derfor rejste han i lighed med andre skadede spillere ikke med, udtaler Chelsea i en pressemeddelelse.
Chelsea vandt den første kamp 1-0 i London.
***
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home