CLFODBOLD.DK

En blog om UEFA Champions League redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

30.4.08

Chelsea v Liverpool [3+, fra kl. 20:00]



Selvmålet af norske John Arne Riise godt inde i overtiden til 1-1 har besværliggjort Liverpools vej til endnu en Champions League-finale. Liverpool førte ellers kampen, og Chelsea virkede i store dele af kampen tandløse. Alligevel er det nu Chelsea, der står med det bedste udgangspunkt før dagens returopgør på Stamford Bridge.

Chelsea kan for første gang i klubbens historie spille sig i en Champions League-finale i tredje forsøg, mens Liverpool stadig har historien på deres side. Fem europæiske mesterskaber er det blevet til, men forskellen fra de andre år er, at Merseyside-klubben i de seneste semifinaler mod netop Chelsea selv har kunnet afgøre det hjemme på Anfield i returkampen. Peter Schmeichel, Brian Laudrup og Preben Elkjær leverer optakt fra kl. 20.00, mens Luna har Jan Mølby ved sin side på Stamford Bridge. Anders Lund og Peter Kjær kommenterer kampen.

***