CLFODBOLD.DK

En blog om UEFA Champions League redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

2.10.07

Ronaldinho tilbage med sejr

Den skades- og medieplagede brasilianske boldtryllekunstner Ronaldinho gjorde comeback for Barcelona, da holdet på udebane i Champions Leagues Gruppe E slog det tyske mesterhold Stuttgart med 2-0.

Ronaldinho startede inde for Barcelona i et opgør, der bød på en målløs første halvleg.

Indskiftede Carles Puyol satte gang i sagerne i begyndelsen af anden halvleg, da han tæt under mål fik bolden ekspederet i nettet. Den lille argentiner Lionel Messi lod sig inspirere og gjorde det 14 minutter senere til resultatet 2-0.

Efter 82 minutter blev tilbagevendte Ronaldinho skiftet ud efter en kamp, hvor man både kunne se, at han har været væk i nogen tid, og at han samtidig er i besiddelse af nogle tekniske evner og et oveblik, som mange andre fodboldspillere kun kan misunde ham.

Skotsk overraskelse
Med sejren er Barcelona i front for Gruppe E, men spanierne har Glasgow Rangers lige i hælende. Skotterne hentede tirsdag højst overraskende en sejr på 3-0 ude over Lyon. Dermed har både Barca og Rangers seks point for to kampe.

Rangers' sejr blev grundlagt efter 23 minutters spil, da McCulloch scorede. Couisin og Beasley udbyggede føringen og cementerede den overraskende sejr efter pausen.

Lyon har tabt begge sine CL-kampe 0-3.

***