CLFODBOLD.DK

En blog om UEFA Champions League redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

21.2.07

United-kamp får efterspil i UEFA


Champions League-kampen mellem Lille og Manchester United får et efterspil. Det europæiske fodboldforbund har UEFA besluttet at iværksætte en undersøgelse af opgøret.

UEFA vil dels gå ind i spørgsmålet om den kontroversielle scoring, der afgjorde kampen, og dels om det skal have konsekvenser, at Lille-spillerne var ved at udvandre.

Seks minutter før tid scorede Ryan Giggs det mål, der gav Manchester United en 1-0-sejr på udebane. Scoringen førte til voldsomme protester fra Lille-spillerne, fordi de stadig var ved at forberede sig på frisparket, da det blev taget.

- Jeg synes virkelig, United manglede at udvise fair play, siger Lilles træner Claude Puel om situationen, der prompte udløste en klage til UEFA fra den franske klub.

Efter episoden var de franske spillere lige ved at forlade banen til stor irritation for Manchester Uniteds manager Alex Ferguson.

Afviser anklager
Alex Ferguson afviser anklagerne blankt:

- Dommeren (Eric Braamhaar fra Holland: red.) tillod, at frisparket blev taget, så målet er fuldstændigt gyldigt, lyder det manageren, der samtidig kalder det en "skandale". at Lille-ledelsen efter hans mening opfordrede spillerne til at gå fra banen.

- Vi behøver ikke starte en diskussion. Disse kommentarer er bare et af de sædvanlige trick fra Alex Ferguson, lyder svaret fra Lilles træner.

Støtter Man. U.
Den danske topdommer Claus Bo Larsen, der så kampen på tv, mener, at målet er helt korrekt, og at Lille ikke har noget at komme efter:

- Vi kan se, at en United-spiller (Ryan Giggs: red.) spørger dommeren, om han ikke må sparke hurtigt, hvis bolden lægges ned, og det accepterer dommeren. Så går dommeren væk, og der sparkes på mål, og han har jo heller ikke bedt muren om at flytte sig, siger Claus Bo Larsen til DR Sporten.

Etiketter: , , , ,