CLFODBOLD.DK

En blog om UEFA Champions League redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

17.2.07

Thierry Henry tror på Arsenal



Af Ronnie Rocket (Foto: Getty Images)

Thierry Henry har en målsætning om at komme i endnu en Champions League finale efter skuffelsen mod FC Barcelona sidste år.

Henry mener at Arsenal er i topform og fremstår som et af favoritholdene, når Champions League sæsonen går i gang igen i næste uge.

Knock-out kampene begynder på tirsdag, hvor Arsenal besøger PSV Eindhoven og timingen kunne ikke være bedre ifølge Arsenals franske anfører. "Jeg mener at holdet topper i øjeblikket og har den helt rette balance mellem erfaring og den frygtløse indstilling, som de unge spillere tilføjer", fortæller han til UEFA's web magasin.

"Vi spiller godt og flot fodbold for tiden og vi opnår også gode resultater. Nogle gange, i begyndelsen af sæsonen, spiller vi flot fodbold, men uden at opnå gode resultater. Nu har vi endelig fundet vejen til at opnå begge ting. Det vigtigste er at vinde, men du vil altid prøve at gøre det i god stil. Men vi har også vundet nogle kampe fornylig, hvor vi ikke spillede særlig godt, og det er også et plus."

Læs hele interviewet med Thierry Henry i UEFA's web magasin her.

Etiketter: , , ,