CLFODBOLD.DK
En blog om UEFA Champions League redigeret af Media DJ Ronnie Rocket
28.5.09
CL tragedie i Nigeria

Kørte minibus direkte ind i en gruppe Barcelona-fans, der fejrede finalesejren i Champions League, i Nigeria. Ofte voldelige sammenstød mellem fans af europæiske klubber.
###
27.5.09
'El Pep' verdens lykkeligste mand!

ROM (Ekstra Bladet): De spanske journalister rejser sig og klapper ham ind.
Med stolthed i stemmen takker de ham, inden de stiller deres spørgsmål. Den dårlige karma forsvandt med Alex Ferguson, nu er stemningen i konferencerummet nærmest løssluppen.###
CL Finale: FC Barcelona v Manchester United [3+, 20:45]



Årets Champions League-finale står mellem mestrene fra 2006, FC Barcelona, og de forsvarende mestre fra Manchester United. Det bliver et opgør mellem to af vor tids største spillere: Cristiano Ronaldo og Lionel Messi. I optakten er der indslag om Barcas unge succestræner Pep Guardiola og interview med Michael Laudrup om ham og finalen. Endvidere kommer Ken Ilsø og Jeppe Curth i studiet for at kommentere finalen sammen. Ken er stor Barcelona-fan, mens Jeppe Curth er inkarneret United-fan og tilmed har scoret mod dem på Old Trafford i indeværende sæson. Se et fyldigt sammendrag af de to herrers kommentering efter kampen, ligesom eksperterne viser Årets mål og sætter Årets hold. Carsten Werge og Per Frimann kommenterer kampen.
###
6.5.09
Chelsea v FC Barcelona [TV3+ 20:45]

Sidste års finalister fra Chelsea og Champions League-mestrene fra 2006, FC Barcelona, skal kæmpe om finalebilletten til Rom. Begge hold havde mulighed for at få bolden i nettet i den taktisk prægede og hårde semifinale på Camp Nou i sidste uge, men det lykkedes ikke Henry, Eto'o eller indskiftede Bojan at passere Cech i Chelsea-målet. Catalanerne havde faktisk scoret hjemme i Barcelona i de seneste 28 kampe, men nu skal de til London og score. Chelsea vil nok ikke stå så defensivt, som de gjorde i det første opgør, hvor der var en skudstatistik i spaniernes favør på 20-3. Barcelona kommer til London for at vinde og netop undgå den skæbne, det catalanske stjernehold har lidt de to seneste gange, de har været på engelsk grund, hvor de i 2007 og 2008 tabte til henholdsvis Manchester United og Liverpool. Og selvtilliden er i orden, efter at de i lørdags vandt El Clásico med hele 6-2. Chelsea vandt også deres kamp i weekenden. Carsten Werge og Per Frimann kommenterer kampen.
###
5.5.09
Nicklas Bendtner har aldrig tvivlet

Nicklas Bendtner har aldrig tvivlet på sit eget værd. Selv om han har måttet lægge ryg til kritik oven på mange brændte chancer.
Men danskeren har også lært at stole på holdets værd. Og han mener, Arsenal vil trække sig sejrrigt ud af aftenens semifinale i Champions League mod Manchester United.
»Jeg er 100 procent sikker på, at vi vil gå videre til finalen. Selvfølgelig har man det aldrig godt efter et nederlag, men vi kigger positivt på returopgøret. Jeg er sikker på, at vi vil spille i finalen«, siger Nicklas Bendtner ifølge uefa.com.
###
Arsenal v Manchester United [TV3+, 20:45]

I aften gælder det den afgørende semifinale mellem Arsenal, der aldrig har vundet CL-trofæet, og de forsvarende mestre fra Manchester United direkte fra Emirates Stadium i London. Trods Uniteds 1-0-sejr i første kamp, er Wengers mandskab fuld af fortrøstning, og de er stærke hjemme. Nicklas Bendtner blev da også helten for Arsenal i weekenden med to scoringer, og dermed er han oppe på otte scoringer i Premier League, så måske skal han igen i aften prøve kræfter med Van der Saar. Hollænderen og resten af Fergusons mandskab har direkte kurs mod endnu et mesterskab og de vandt da også 2-0 i weekenden. Men selvom United var spilstyrende på Old Trafford, måtte de nøjes med det ene mål af John O'Shea i den første semifinale, og United har faktisk blot vundet en enkelt af de 10 seneste gange, de har været på besøg på Emirates. Fra kl. 20.00 har Peter Schmeichel, Brian Laudrup og Preben Elkjær analyser og seneste nyt inden kick off, mens Luna Christofi som altid er klar med seneste nyt både før og efter kampen. Carsten Werge og Jan Mølby kommenterer fra kl. 20.45.
###