CLFODBOLD.DK

En blog om UEFA Champions League redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

28.11.07

Aftenens resultater; Drogba og Torres dobbelte maalscorere i engelske storsejre

Se Zlatan's overlegne scoring her

27.11.07

Aftenens resultater

Barcelonas vidunderdreng paa spring mod Lyon


Med sin spæde karrieres første scoring på Camp Nou fik Bojan Krkic ikke bare scoret i søndagens kamp mod Reacreativo, det 17-årige boldgeni anbefalede sig også til aftenens vigtige opgør mod Lyon.

Det er svært at sige, om Bojan Krkic i særlig grad vil huske sin scoring til 2-0 mod Recreativo Huelva lørdag aften. Mål i rå mængder synes trods alt at løbe igennem den boldbegavede dreng som brølende kaskader af vand gennem en vild, hvidtskummende flod.

Tjek lige tallene her, bare sådan for en god ordens skyld: Fra det øjeblik Bojan på anbefaling af sin egen far (der var talentspejder) kom til FC Barcelonas ungdomsafdeling i 1999, scorede han i de følgende syv sæsoner 961 mål. 961. Nok til at slå samtlige eksisterende rekorder på det niveau. Og mere end rigeligt til også at få forventningerne om en potentiel verdensstjernes komme til at suse euforisk i årerne på enhver, der har set den driblestærke angriber folde sig ud.

Måske får vi Bojan at se i aftenens kamp mod Lyon. Måske vil Frank Rijkaard vælge at følge den mesterplan, han hidtil har holdt i hævd og lade klubbens vidunderdreng varme reservebænken. Føre ham forsigtigt frem. Dølge de tårnhøje forventninger bare en smule. Og så ellers lade Bojan snuse til atmosfæren i milliardærligaen, hvis muligheden foreligger sidst i kampen.

Vi får se.

Læs hele artiklen på berlingske.dk her.


***

14.11.07

Japanere vandt Champions League

Den japanske klub Urawa Reds, der en gang havde Brian Steen Nielsen på løn­ningslisten har onsdag vundet den asia­tiske udgave af Champions League.

Det skete, da Irans Sepahan blev slået med 2-0 i finalens returopgør efter 1-1 i den første kamp. Yuchiro Nagai scorede på langskud midt i første halv­leg, og Yuki Abe sikrede pokalen defi­nitivt med 2-0-målet i anden halvleg.

Sejren betyder, at Urawa Red er sikret plads ved Club World Cup i Japan sene­re på året. Værtsnationen har ikke tid­ligere haft glæde af et japansk hold.

***

7.11.07

Aftenens resultater


Aftenens kampe og TV transmissions-tider


20:00 Barcelona v Glasgow Rangers (3+, direkte)

Både Barcelona og Glasgow Rangers er med en sejr så godt som sikker på avancement i Champions League, men skotterne skal levere endnu en pragtpræstation, hvis de skal gøre sig forhåbninger om point. Rangers har været gruppe E's helt store positive overraskelse med syv point for de første tre kampe.Især udesejren på 3-0 over de franske mestre fra Lyon gav genlyd rundt om i Europa. Begge hold er stadig ubesejrede i gruppe E, og en sejr vil bringe vinderen op på 10 point. Kommentatorer: Carsten Werge og Per Frimann.

20:40 Manchester United v Dinamo Kiev (TV2 Sport, direkte)

23:00 Slavia Prag v Arsenal (TV2 Sport)

00:00 Manchester United v Dinamo Kiev (3+)

***