CLFODBOLD.DK

En blog om UEFA Champions League redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

26.7.07

Der er for tidligt for FCK


På tirsdag skal det første skridt tages mod det forjættede Champions League-land, når FCK møder Beitar Jerusalem. Men det er lige før, det er for tidligt for de danske mestre.


- Spillet skal nok komme. Men vi har lidt dårlig tid, siger træner Ståle Solbakken til B.T.

- Havde vi trukket et lille pissehold, så havde der ikke været nogle problemer, men mod Beitar er vi nødt til at være klar. Kun Peter Nielsen og jeg ved, hvor gode de egentlig er, men det er jo stammen af det israelske landshold, der for tiden kæmper med England om at komme til EM, påpeger Ståle Solbakken.

Problemet for FCK har været tydeligt i den alt andet end perfekte sæsonstart i SAS Ligaen med blot et enkelt point efter to runder.

- Vi mangler lidt flow og overskud. Det har været en kort sommer, og flere af vores nøglespillere mangler lidt på det fysiske område. Sidste sæson var meget lang, og vi lider lidt af hangovers.

***

25.7.07

Zlatan vil vinde Champions League

Rygtebørsen kører på fuld tryk i Italien i disse dage. De varmeste navne i mesterklubben Inter er Real Madrids brasilianske midtbanemand Emerson og Romas rumænske forsvarsspiller Christian Chivu.

Krukken Zlatan Ibrahimovic håber på dem begge, ligesom han håber at den stærke angriber Adriano finder tilbage til den storformen, så de blåsorte for første gang kan vinde Champions League.

- Jeg håber både på Emerson og Chivu, og jeg tror at Adriano kommer i topform meget snart, siger han

- Vi er favoritter til at vinde mesterskabet. Men det er ikke nok i år. Jeg vil også vinde Champions League og den gyldne bold.

Romas midtbanespiller Daniele De Rossi er netop kommet til at tale over sig i forhold til Chivu.

- Jeg er ked af at se ham forlade os. Især fordi han kommer til at forstærke en af vores direkte konkurrenter.

Meget tyder på, at det er Inter, der her er tale om.

Zlatan forlænger snarest
Forstærkninger eller ej, så erklærer Zlatan sig parat til at forlænge sin kontrakt med Inter.

- Jeg bliver i Inter et godt stykke tid endnu. Det har jeg en aftale med Moratti (præsidenten, red.) om.

Kampen om Scudetto bliver dog intensiveret i år. Milan er uden minuspoint og Juventus er rykket op fra Serie B. Så det bliver ingen dans på roser for Zlatan og co.

***

11.7.07

FCK vil ikke til Jerusalem


De danske mestre fra FC København vil ikke umiddelbart godtage UEFA’s afgørelse om, at Champions League-kvalifikationskampen mod det israelske hold Beitar Jerusalem skal spilles i Jerusalem.



***

UEFA siger god for sikkerheden i Jerusalem

FC København er bekymrede for sikkerheden i forbindelse med klubbens udekamp mod Beitar Jerusalem i kvalifikationen til Champions League.
Læs hele artiklen på politiken.dk her.

***

Udenrigsministeriet advarer FCK

Udenrigsministeriet advarer nu de københavnske fodboldfans, som har tænkt sig at følge FC København til holdets Champions League-kvalifikationskamp i Jerusalem.

Læs hele artiklen på politiken.dk her.

***